Hvor tanken kom fra
Jeg så sammenhængene tidligt i mit manuelle arbejde hos Per Gjeding. Jeg fik hands-on-træning, mens jeg studerede til fysioterapeut, hvor jeg fik teorierne. Blandt andet gav Jandas teorier mig et sprog for det, jeg mærkede ved briksen. Senere satte DSSF-kurser flere ord på, blandt andet forståelsen af lokale og globale muskelgruppers arbejde og påvirkning af kroppens led.
Gennem koblingen af hands-on og fysioterapeutuddannelsen oplevede jeg, hvor vigtigt det er at se kroppens sammenhænge i kæder, og at hænderne fortæller mere, end jeg kunne finde i de fysioterapeutiske test.
Intet led arbejder alene
Når ét led bevæger sig, er der et andet, der skal holde. Når vi bevæger os mod tyngdekraften, arbejder kroppen altid i kæder. Spørgsmålet er bare, hvordan kæderne arbejder, for vi arbejder forskelligt fra person til person. En murer bruger sine kæder anderledes end en frisør eller en kontormedarbejder.
Vi har stort set den samme anatomi, men vi har forskellige historier. Forskning og evidens bygger på gennemsnit. Når jeg står ved briksen, har jeg min faglige viden og den nyeste evidens med mig, og jeg omsætter den, gennem mine hænder, til det menneske, der ligger foran mig. Så når der kommer en knæskade, ser jeg både på knæskaden og på kroppens kædearbejde i forhold til personens historie. ”It’s not just about the knee.”
Et eksempel: nordic hamstring
Vi ved, at nordic hamstring er en god øvelse til at forebygge baglårsskader. Betyder det så, at det er den første øvelse, jeg giver en spiller, der igen og igen får fiberskader i baglåret? Nej, bestemt ikke. Først finder jeg ud af, hvordan kæden arbejder. Mangler han bare styrke i baglåret, eller ligger der en skjult årsag i kæden, som også skal med?
Som fysioterapeuter ved vi, at en af de største risikofaktorer for at få en skade er, at man har haft den før. Og det er her, jeg oplever, at årsagen til genskaden oftest ligger i kæden – og ikke kun i, at skaden ikke er blevet trænet stærk nok. Og det er her – i kroppens kædearbejde omkring knæet – at hænderne hjælper mig med at finde det, der mangler.
Hvad betyder det i praksis?
At jeg ser og undersøger kroppen i dens kæder sammen med skaden, betyder, at min tilgang nok vil blive beskrevet som helhedsorienteret og holistisk. For mig handler det om:
- Tiden tilpasses problemet, ikke omvendt.
- Kvalitet sikres ved at kombinere hands-on og kroppens kædearbejde i mit arbejde – test og retest.
- Vaner: Hvordan bruger klienten sin krop, og hvilken betydning har det for kroppens kæder? Hvilke vaner skal justeres og tilpasses, så vi kommer rundt om skaden mere end kun, når øvelserne laves?
- Nærvær: Jeg ser klienten og tilpasser al min viden til netop det menneske. Forløbet er aldrig det samme, selv om diagnosen er det.
Fra mødet i døren til retest
Når vi som fysioterapeuter møder mennesker, vil jeg påstå, at vi er arbejdsskadede. ALLE får lige en holdningsanalyse med på vejen – også vores familier, om de vil det eller ej. Det gør jeg også i stor stil, og her begynder jeg allerede at sætte muskler på: hvordan de arbejder i synergier, hvor der kan være ubalance, og hvad jeg skal huske at have med i undersøgelsen.
Den fysioterapeutiske undersøgelse udvider jeg med en hands-on-undersøgelse af vævet, både lokalt og globalt i kroppens kæder – kæder, som har betydning for det skadede led eller væv. Jeg analyserer kroppens kæder i funktionelle bevægelser og retester.
Efter behandlingen vurderer jeg effekten via fysioterapeutiske retest, og derudover retester jeg altid med hænderne, om vævet også har responderet på behandlingen som ønsket.
Næste gang klienten kommer, undersøger jeg igen, retester med hænderne og finder ud af, hvad der har virket, og hvad der ikke har. Jeg tilpasser behandlingen, justerer øvelserne og retester igen. Jeg undervurderer aldrig klientens vaner. Det er oftest her, jeg støder på de største udfordringer fra klientens side.
Connecting Hands & Movement
Da jeg skulle beskrive min måde at arbejde på, var der to ting, der var vigtigst: mit manuelle arbejde med hænderne og min bevægeanalyse af kroppen i kæder.
Hænderne. Jeg bruger ikke kun hænderne til at behandle, men også til at undersøge. De registrerer muskeltonus, vævets tilstand og kroppens reaktion på et greb. Det er den kliniske erfaring og manuelle kunnen gennem mere end 30 år, jeg vil give videre.
Bevægelse. Jeg ser ikke en muskel eller et led isoleret. Når jeg har undersøgt kroppen med hænderne, bruger jeg fundene til at vælge de øvelser, der understøtter en mere hensigtsmæssig muskelaktivitet, koordination og funktion. Vi er skabt til at bevæge os.
Forbindelsen. Det var her, navnet fik sin egentlige betydning. Jeg ønsker ikke en metode, hvor manuel behandling og træning er to adskilte ting. De skal hænge sammen gennem hele den kliniske proces. Grebet er også en del af undersøgelsen: Gennem greb, hold-slip-teknikker og bevægelse afprøver jeg, hvilken påvirkning der giver den ønskede ændring. Den respons bruger jeg til at vælge øvelser. Øvelsesvalget udspringer af det, hænderne har fundet.
Mit princip
Eller kort sagt: Når hænderne forstår kroppen, forstår du løsningen.
Nervesystemet, tonus og åndedræt
Jeg ser nervesystemet, muskeltonus og åndedrættet som forbundne elementer, der påvirker kroppens evne til at bevæge sig hensigtsmæssigt. Jeg undersøger ikke kun, hvor klienten har ondt eller nedsat funktion. Jeg prøver også at forstå, hvorfor.
Med hænderne finder jeg, hvordan kroppen reagerer på berøring, tryk, bevægelse og ændret position. Er en øget spænding forbundet med smerte, belastning, usikkerhed eller en beskyttelsesstrategi? Målet er ikke at tvinge kroppen til at give slip. Målet er at finde en påvirkning, der giver nervesystemet mulighed for at ændre sin motoriske respons.
Det er vigtigt at skelne her. Den spænding, jeg finder med hænderne, er ikke nødvendigvis det samme som neurologisk muskeltonus. Derfor holder jeg altid mine manuelle fund op mod aktive bevægelser, funktionelle test og klientens egen oplevelse.
Åndedrættet bruger jeg som et redskab både i min undersøgelse og i min behandling. Et eksempel: Holder klienten vejret under behandlingen, er det svært at få vævet til at ”modtage behandling”. En rolig udånding under et greb eller en øvelse kan vise mig, om spændingsresponsen og bevægekvaliteten ændrer sig.
Hvad bygger det på?
ChainWork – Connencting Hands & Movement bygger på etableret viden om neurofysiologi, sensorimotorisk kontrol, biomekanik, smertevidenskab og træningsfysiologi, kombineret med mere end 30 års klinisk erfaring.
- Træning har stærk klinisk støtte ved mange muskuloskeletale problemstillinger. Nyere retningslinjer for patellofemorale smerter anbefaler træning og patientuddannelse som grundbehandling, med manuel behandling som en mulig supplerende indsats efter individuel vurdering (kilde 1, kilde 2).
- Kinetic chain: At kroppens led påvirker hinanden biomekanisk, er veletableret. Men at to områder påvirker hinanden, betyder ikke, at problemet i det ene skyldes det andet. Det skal afprøves klinisk hos den enkelte.
- Manuel behandling: De greb, jeg bruger, bygger på teori, vi lærer på fysioterapeutuddannelsen. Det gælder hold-slip-teknikker, påvirkning af senerne og antagonistisk hæmmende greb, hvor principperne bygger på anerkendt neurofysiologisk teori. Forskningen viser også, at manuel behandling giver neurofysiologiske reaktioner. Men man ved endnu ikke præcist, hvilke mekanismer der forklarer effekten (kilde 3).
- Test–retest er et anerkendt princip i klinisk ræsonnering, men ikke i sig selv et bevis for årsag og virkning. Får klienten mindre ondt efter et greb, ved vi ikke, om det skyldes tonus, smertemodulation, forventning eller noget helt fjerde. Styrken er, at man systematisk afprøver, hvad der hjælper klienten videre til aktiv funktion.
Bag de enkelte manuelle greb er der begrænset forskning. Her er det min erfaring, der taler: den tillærte evne til at kunne finde vævets respons på behandlingen. ChainWork som samlet metode er ikke selvstændigt videnskabeligt valideret. Det, du får, er en evidensinformeret og erfaringsbaseret måde at tænke og arbejde på.






No responses yet